Børnene

Who Cares Wins

whocaresWho Cares Wins er Danmarks førende og mest jordnære event i forhold til social ansvarlighed.
Hvert år inviterer vi skandinaviske topchefer til en dag, der sætter fokus på bæredygtighed, medarbejdervilkår, leverandørkontrol og meget mere.

Erhvervsmagasinet CSR kalder eventen “Danmarks vigtigste begivenhed indenfor social ansvarlighed”. Vi afholder eventen, fordi vi ønsker at inspirere, motivere og uddanne dansk og europæisk erhvervsliv i forhold til, hvordan de kan kombinere det at tage et socialt ansvar med at skabe en bedre bundlinje.

Du kan læse meget mere på www.whocareswins.dk

 

 

YouMe Shopping

youmeshoppingYouMe Shopping er vores bud på en mere meningsfyldt rabatside. Her sparer du både penge på spændende produkter og gør en forskel for en organisation, du vil støtte.

Der findes næsten 40 rabatsider i Danmark. Alle lover besparelser på alt fra modetøj til cafébesøg, rejser m.m., men samtlige sider minder om hinanden i den forstand, at de er sat i verden for at tjene penge.

Vi ønsker at skabe et alternativ, hvor der dels er øget fokus på bæredygtige produkter og dels går en andel fra hvert salg til en danske hjælpeorganisation, som kunden vælger.

 

 

YouMe Energi

winYouMe Energi er et partnerskab med Energi Nord, hvor du som forbruger kombinerer dit eksisterende elforbrug med muligheden for at gøre en forskel for en hjælpeorganisation, du gerne vil støtte.

Vi tænker som forening ofte i partnerskaber og alliancer, der skaber en tredobbelt win-win situation. I dette tilfælde gavner projektet både virksomheden, hjælpeorganisationerne og dig:

  • Energi Nord får flere og glade kunder
  • Hjælpeorganisationerne får donationer, som de ellers aldrig var kommet i nærheden af
  • Du sparer penge på dit elforbrug og kan gratis støtte en sag, der betyder noget for dig.